At forstå en server, du har arvet: læs, før du ændrer

En Proxmox, du ikke har bygget, er landet i dit skød. Den, der byggede den, er væk, der er ingen dokumentation, og nu er du ansvarlig. Det første instinkt i den situation er at pille ved noget og se, hvad der sker. Det er præcis det, man ikke skal gøre først, for du ved endnu ikke, hvad der hænger sammen med hvad.

Den første uge er en læseuge. Alle spørgsmål nedenfor kan besvares uden at ændre noget.

Første spørgsmål: hvad kører her

Ikke hvor mange maskiner der er, men hvilke af dem der faktisk laver et arbejde. På arvede servere står der næsten altid slukkede maskiner, som ingen tør slette. Du skal ikke slette dem nu, du skal bare skrive dem op.

Andet spørgsmål: hvor ligger hver maskines disk fysisk

Det er det spørgsmål, listevisninger besvarer dårligst, og det er det, der afgør mest. For svaret fortæller dig dette: tager én disks død én maskine med, eller otte.

Følg kæden helt ud: maskine, virtuel disk, lagring, pulje, fysisk disk. At se, at otte maskiners virtuelle diske lander på den samme fysiske disk, er det mest værdifulde, du kan lære om den server.

Tredje spørgsmål: hvad findes der kopier af, og hvor gammel er den nyeste

Se ikke på, om der findes kopieringsjob, se på alderen på den nyeste kopi. At finde et job, der er stoppet i stilhed, er almindeligt på arvede opsætninger, og at få det at vide den første uge koster langt mindre end at få det at vide i sjette måned.

Fjerde spørgsmål: hvem kan komme ind her

Ikke hvor mange brugere der er, men hvem der må hvad. I arvede systemer ligger konti fra folk, der er stoppet, glemte automatiseringsnøgler og rettigheder, ingen husker at have givet. Skriv også dem op, indtil videre.

Femte spørgsmål: hvor langt bagud er den

Se på ventende opdateringer og på, om der er en kerne installeret, men ikke genstartet til. Det andet betyder noget: maskinen kan se opdateret ud, mens den i virkeligheden kører på den gamle kerne.

Fælden "den har kørt i to år, så den er solid"

Oppetid er ikke sundhed, det er fraværet af en genstart. En maskine, der har kørt i to år, er en maskine, der har været uafprøvet i to år. Tjenester startet i hånden og aldrig tilføjet til opstarten, monteringer aldrig skrevet ind i opsætningen, alt det står uprøvet i de to år og kommer ud samlet ved første genstart.

Derfor bør den første planlagte genstart på en arvet server ske på et tidspunkt, du vælger, med en kopi i hånden. Det tidspunkt, du ikke valgte, kommer før eller siden.

Skriv det ned, du finder

Det dokument, du skriver den første uge, er det, der redder dig i sjette måned. Det behøver ikke være langt: hvilken maskine laver hvad, hvor dens disk ligger, om den har en kopi, hvem der kan nå den. Selv fem linjer er uendeligt meget bedre end ingenting.

Slet ikke noget i et stykke tid

En umærket maskine, ingen kan placere, er en risiko, men at slette den er en større risiko. Sluk den og vent. Skriger ingen i to uger, så bestemmer du. At lære efter at have slettet kan ikke fortrydes; at lære efter at have slukket er én knap.

Hvad Atlas gør

Atlas tegner to kæder, og på en arvet server er det netop de to kæder, du har brug for.

Ressourcekortet går fra maskinen helt ned til den fysiske disk: maskinen, dens andel processor og hukommelse, den virtuelle disk, lagringen, puljen og nederst den rigtige disk. Spørgsmålet "hvor ligger denne maskines disk egentlig" besvares altså ved at følge linjen og ikke ved at åbne hver maskines opsætning én ad gangen. At se, at otte maskiner lander på den samme disk, sker på den samme skærm.

Netkortet tegner den anden kæde: maskine, bro, fysisk port, omverden. Tilsammen kan du på en eftermiddag læse, hvordan en server, du ikke har bygget, ser ud.