Disken er fuld: hvor pladsen blev af, og hvad der er sikkert at slette

Når en lagring bliver fuld, stopper maskiner, sikkerhedskopier fejler, og panikken begynder. Det værste, man kan gøre i det øjeblik, er at slette i blinde. Først skal pladsen spores, for de tre sædvanlige syndere bærer meget forskellig risiko, når de fjernes.

Ophobede øjebliksbilleder

Et øjebliksbillede er ingen kopi; det holder på hver ændring siden det blev taget. Et øjebliksbillede, der får lov at stå længe, vokser med lige så mange data, som der skrives hen over det. Dette er den hyppigste årsag til fuld lagring, og som regel også den sikreste oprydning: gamle øjebliksbilleder, ingen vender tilbage til, må gerne gå. Men se først på deres dato, for at slette et øjebliksbillede kan ikke fortrydes.

Gamle sikkerhedskopier

En sikkerhedskopilagring rydder ikke op efter sig selv; uden en opbevaringsregel vokser den i det uendelige. At slette her er sikkert, men beslutningen er din: hvor mange versioner tilbage vil du kunne gå. At slette én ad gangen uden at sætte en regel bringer det samme problem tilbage nogle måneder senere.

Forældreløse diske

Når en maskine slettes, følger dens disk ikke altid med. Den tilbageblevne disk tilhører ingen maskine, men bliver ved med at optage plads. Disse vokser stille, fordi de ikke ses i listen. Bekræft før sletning, at de virkelig er forældreløse: nogle tilhører en maskine, der blot er slukket, og den vil have dem tilbage ved start.

Før sletning

På en fuld lagring bliver en forhastet beslutning til tab af data. Rækkefølgen er denne: se først, hvor pladsen blev af, begynd så med det sikreste, og se igen efter hvert trin. Den varige måde at frigøre plads på er ingen engangsoprydning, men en opbevaringsregel.